 |
Renter 27-11-2009 08:44 |
Alm. Brand Markets - Rente- og Valutakommentar
NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Markets dagens kommentarer til markedet:
Obligationer:
Torsdag bød på generelt faldende renter gradvist over dagen. USA holdt lukket på grund af Thanksgiving, og der blev ikke offentliggjort betydelige nøgletal. Forklaringen til rentefaldet skal findes i Dubai, hvor der fra morgenstunden cirkulerede historier om, at den semioffentlige virksomhed Dubai World havde anmodet om udsættelse af deres gældsforpligtelser. Sidst på eftermiddagen gik der rygter om, at ABU Dhabi ville skyde 20 mia. dollar i den kriseramte virksomhed, hvilket i givet fald burde tage lidt ”risk” ud af de globale markeder. Der er dog stadig ikke en endelig afklaring på problemet. Detaljerne om restruktureringen af selskabet vil ifølge en kilde blive offentliggjort i næste uge. Disse meldinger fik investorerne til at søge tilflugt i obligationsmarkedet, hvor sikkerheden generelt er større, hvilket pressede renterne nedad. Danske statsobligationer steg pænt i kurs, og realkreditobligationerne steg ikke nær så meget.
I dag offentliggøres forbrugertilliden fra Eurozonen kl. 11.30. Vi forventer, at historien om Dubai World vil være i fokus i dag, og at renterne åbner laver her til morgen.
Valuta:
Torsdagen bar præg af, at de amerikanske markeder var lukket pga. thanksgiving. Derudover var markederne i høj grad påvirket af den semioffentlige virksomhed Dubai World, der har anmodet om udsættelse af deres gældsforpligtelser. Sidst på eftermiddagen gik der rygter om, at ABU Dhabi ville skyde 20 mia. dollar i den kriseramte virksomhed, hvilket i givet fald burde tage lidt ”risk” ud af de globale markeder. Der er dog stadig ikke en endelig afklaring på problemet. Detaljerne om restruktureringen af selskabet vil ifølge en kilde blive offentliggjort i næste uge.
Fra Eurozonen steg den brede pengemængdevækst med 0,3 pct. YoY i oktober mod 1,8 pct. måneden før. Der var forventet en stigning på 0,8 pct. Det svage tal blev især trukket af faldende udlånsvækst til den private sektor, hvilket primært skyldes lavere udlån til virksomheder.
[ Forsiden ] [ Nyheder ]